Alc. vol. / Alkohol Volume: Alkoholstyrken i øllet – målt i procent.
Ale: Betegnelse for overgæret øl.
APA – American Pale Ale eller Australian Pale Ale: En ekstra humlet øl hvor der er tilsat enten amerikansk eller australsk humle, alt efter hvor øllet er brygget.
Barley Wine: Overgæret, kraftig, fyldig og alkoholstærk øl med oprindelse i England.
Bière D'Abbey: Certificeret belgisk klosterøl der er brygget på et kloster af munke, eller på licens af godkendte bryggerier.
Bière De Blanche: Belgisk hvedeøl brygget på umaltet hvede og bygmalt. Øllet krydres med korriander og appelsinskal.
Bière De Garde: En fransk øltype med oprindelse i Nordfrankrig. Den var oprindeligt overgæret, men findes i dag som både under- og overgæret.
Bitter: Engelsk øltype med en høj bitterhed og lav alkoholprocent.
Blonde/Blond: Belgisk lys ale.
Bock: Alkoholstærk, undergæret øl med en tydelig maltet karakter.
Brown Ale: Øltype med oprindelse i Midt- og Vestengland. Oprindeligt en arbejderøl med en sødlig, nøddeagtig smag.
Brune/Bruin: Belgisk mørk ale.
Cask-Conditioned: Ales, hvor brygmesteren har foretaget en sekundær gæring på fad.
Classic: Første gang brygget i Danmark i 1993 som en reintroduktion af de klassiske wiener- og bayerske øltyper.
Dobbelbock: Undergæret alkoholstærk øl fra Sydtyskland.
Dortmunder: Undergæret, tysk øltype med oprindelse i den tyske by Dortmund. Øllet har mere krop og mere sødme end de sydtyske helles.
Dunkel: Undergæret, mørk lagerøl med oprindelse i München.
EBC – European Beer Convension: En fælles europæisk betegnelse af maltens farveintensitet.
Enzymer: Proteiner der medvirker til biokemiske processer – dog oftest kun én biokemisk proces pr. protein.
Gær: Omdanner urtens sukker til alkohol og kulsyre og bidrager med syrlighed, duft og smag til øllet. Gær opdeles i over- og undergær.
Helles: Undergæret tysk lys lagerøl.
Humle: Plante fra vinrankefamilien, hvor blomsten bruges i tørret form til at skabe balancen mellem det søde og det bitre i øllet. Humlen har også konserverende egenskab.
Hvedeøl: Tysk, overgæret øltype med oprindelse i Sydtyskland.
Hybrid: En separat øltype som er anderledes end de over-, under- og spontangæret øl. Øllet kan f.eks. være lavet på overgær, men behandlet udfra undergæringstemperaturer eller omvendt. Fra TheoBrands' sortiment kan eksempelvis nævnes Anchor Steam Beer fra San Francisco.
IBU – International Bitter Units: International måleenhed som angiver øllets bitterhed.
Indbrygningsgrad: Forholdsvise mængde af sukker i øllets urt. Defineres i plato.
IPA – India Pale Ale: En ekstra humlet ale som oprindeligt blev brygget for at kunne tåle transporten til Indien, rejsen var lang og øllet blev ofte dårligt undervejs.
Irsk Rød Ale: Overgæret, rødlig og let sødlig øl.
Lager: En betegnelse for undergæret øl.
Lambic: Spontangæret specialitet fra Bruxelles-området. Blandes lambric med frugter, bliver det en frugtlambric.
Malt: En af hovedingredienserne i ølbrygning. Malt er korn som er spiret, tørret og ofte ristet. Jo mere malten er ristet, jo mørkere bliver den og det samme gør øllet. Maltens stivelse omdannes til sukkerarter under brygningen.
Märzen/Oktoberfest: Tysk videreudvikling af Wienerøl.
Mild Ale: Øltype med oprindelse i Midt- og Vestengland. Oprindeligt en arbejderøl med en sødlig, nøddeagtig smag.
Münchner: Undergæret, mørk lagerøl med oprindelse i München.
Overgæring: Øllet gæres ved temperaturer på 15–25º C. Betegnelsen refererer til, at gæret lægger sig på overfladen af brygget når det gæres.
Pale Ale: Overgæret, lys, engelsk ale.
Pilsner: Undergæret, tjekkisk, lagerøl opkaldt efter byen Plzen hvorfra pilsneren har sin oprindelse.
Plato: Europæisk definition for indbrygningsgraden som er den forholdsvise mængde af sukker i øllets urt.
Porter: Oprindeligt en engelsk overgæret øl fra London, men findes i dag i under- og overgæret versioner.
Radler: En tysk blanding af øl og læskedrik.
Real-Ale: En ale indeholdende levende gær, der udvikler sig efter produktet er tappet på beholdere – fade og flasker.
Reinheitsgebot: Denne Bayerske lov fra 1516 påbyder, at øl kun bør brygges med ingredienserne vand, gær, humle og malt. Da Bayern blev en del af Tyskland, overførte man loven til at gælde hele Tyskland.
Spontangæret: Øllet gæres uden kontrol over gær og mikroorganismer – mikroorganismer fra nærmiljøet påvirker gæringen.
Steam Beer: En mellemting af en over- og undergæret øl med oprindelse i USA. Øllet brygges med undergær, men ved temperaturer som ved overgæring.
Stout: Oprindeligt en betegnelse på en ekstra kraftfuld Porter. Stouten har udviklet sig til en selvstændig øltype med mange undertyper.
Trappist: Betegner øl fra et Trappistkloster. Trappistordenen bestemmer, hvem der må anvende betegnelsen.
Undergæring: Øllet gæres ved temperaturer på 5–15º C. Betegnelsen refererer til, at gæret lægger sig på bunden når øllet gæres.
Urt: Sukkermassen som medvirker til gæringsprocessen.
Weissbier: Tysk, overgæret øltype med oprindelse i Sydtyskland. Brygtypen kræver mindst 50 % hvede.
Wienerøl: Et undergæret modstykke til den overgæret pale ale. Oprindelsen er fra Østrigs hovedstad Wien.
Witbier: Belgisk hvedeøl brygget på umaltet hvede og bygmalt. Øllet krydres med korriander og appelsinskal.
Den tidlige oldtid
Nogen mener, at man i Mesopotamien, for mere end 10.000 år siden, begyndte at brygge det første øl. Arkæologiske fund kan dog kun dokumentere, at ølbrygning har fundet sted 6.000 år for vores tidsregning.
Læs mere om øllets historie her